Hvis du også kender til det, at der sidst på måneden ikke er det store overskud på kontoen, så er du langt fra alene. Dog er der en række ting, du let selv kan gøre for at hjælpe din privatøkonomi i den rigtige retning. Her i artiklen er samlet en række råd, som du kan følge for at få mere styr på din bankkonto.

Få lagt et budget

Et budget er uden tvivl første step til en sund økonomi. Ved at kortlægge alle dine indtægter og udgifter kan du let få et overblik over, hvor meget luft der er i din privatøkonomi og se, hvor du med fordel kan spare fremadrettet. Når først budgettet er lagt, behøver du ikke tænke over alle de månedlige udgifter. Så er der mere tid og overskud til alt det sjove i hverdagen, og du slipper for kedelige uforudsete rudekuverter i postkassen.

Har du brug for hjælp til at få lagt et fornuftigt budget, så kan du hente et gratis budgetskema her. Eventuelt kan du søge inspiration i dine omgivelser og høre dine tætte bekendte, hvad der er realistisk at bruge på diverse poster.

Når først budgettet er lagt, er du godt på vej mod bedre overblik. Herefter er der en masse små tiltag, du selv kan gøre for at gøre det hele lidt lettere for dig selv. Det kan blandt andet værdifuldt at lave en madplan, at skrive alle dine fremtidige køb ned så du undgår impulsshopping eller at lave en konto med de penge, som du har til rådighed, så du ved præcis, hvad du kan bruge uden at kontoen går i minus. Desuden kan du gå dine forsikringer igennem og få tilbud fra andre selskaber for at se, om du har den billigste løsning, som dækker dine behov.

En madplan gavner både dig selv og miljøet

Idéen med en madplan er, at der ikke skal handles ind til mere end højst nødvendigt, og de varer, som bliver købt, kan bruges flere dage i træk. Ved at planlægge en uge frem kan man spare både tid og penge. Du kan lave indkøbslisten for hele ugen, sortere den alt efter hvor du finder tingene i supermarkedet, og på den måde have klaret indkøbet på rekordtid i forhold til, hvis du hver dag skal ind i supermarkedet og først der vurdere, hvad menuen skal bestå af og så rundt og fylde kurven med diverse impulskøb.

Med en madplan kan de samme ingredienser bruges et par dage i streg, så de bliver brugt op, og på den måde bekæmpes madspil, som bliver et større og større problem i den vestlige verden. På en travl hverdag er du fri for at skulle spekulere på, for det første hvilken mad der skal laves, men også hvor og hvornår der skal handles og forberedes mad. Madplanen kan tilpasses med restedage, og for at gøre det endnu billigere for dig selv, kan du tage udgangspunkt i tilbuddene fra diverse tilbudsaviser, når du finder på retter til den kommende uge.

Udnyt din tid optimalt

Mange steder på nettet er der allerede oprettet diverse madplaner man kan følge med dertilhørende indkøbssedler. Det kan være en nem både at starte på og få idéer fra andre, som har prøvet det før. Der kan mixes fra forskellige madplaner, men det vigtigste er, at råvarerne passer sammen, så køleskabet ikke er fyldt med diverse rester sidst på ugen. En anden idé er at gemme dine madplaner, og når du så en uge ikke kan finde på noget at købe ind til, så kan du trække en gammel uge frem, og så skal der bare handles.

For at spare yderligere tid i din hverdag kan du forberede frokosten en par dage frem, så det bare er at tage maden ud af køleskabet om morgenen, og så er maden klar til dagen. Det samme kan gøres til aften, hvor du kan lave store portioner, som kan gemmes i fryser eller køleskab til et senere tidspunkt.

Herefter er det bare at være opmærksom på, hvad du bruger dine penge på, og løbende holde øje med, at du overholder budgettet. Som enkeltperson burde det være muligt at leve for omkring 200-300 kroner om ugen, og hvis I bor to sammen, burde 400-500 kroner om ugen kunne dække jeres udgifter til mad.