Sådan laver du flot bordpynt til en konfirmation

Sådan laver du flot bordpynt til en konfirmation

Skal du holde en stor konfirmationsfest her til foråret, så er du nok allerede i gang med at planlægge den. Ét af de vigtigste elementer til selve festen er naturligvis pynten. Det er det første gæsterne ser, når de træder ind i stuen eller festlokalet. Det er derfor vigtigt, at det hele står knivskarpt. Så er du sikret at grundlaget for den gode fest er helt på plads. Det er også en god måde at sætte et personligt præg på begivenheden, så den særlige dag bliver mindeværdig.

 

3 idéer til bordpynten

  1. Find et godt farvetema. Én eller to farver, der er gennemgående i bordpynten, giver det hele en god sammenhæng. Man kan finde servietter, stearinlys og blomster, der passer sammen og er med til at understrege temaet. Det er ekstra cool, hvis konfirmanden ligeså har et slips eller et hårspænde, der også matcher!
  2. Brug billeder. For at give festen et meget personligt præg, så kan man bruge billeder fra barndommen som bordpynt. Mange siger, at konfirmationen er et overgangsritual til det voksne liv, så derfor kan man passende mindes forgangne tider ved at bruge børnebilleder. Man kan fremkalde billederne og lægge dem på dugen eller sætte dem i rammer rundt omkring. Man kan også have en billedserie på en digital billedramme eller på en storskærm. Eller tænk lidt ude af boksen og print billederne og lim dem fast på pinde til blomsterdekorationerne. Eller lav dine egne tændstikæsker med billeder på, som en slags souvenier til gæsterne. Mulighederne er mange!
  3. Gå all-in på selfies. Der kommer sandsynligvis mange venner til festen og de synes garanteret, at det er sjovt at tage selfies. Du kan gøre det ekstra sjovt ved at have nogle selfie-remedier på bordet. Man kan lave dem selv eller købe nogle pinde med forskellige motiver på, som man kan tage på i billedet. Det kan være et par skøre briller, en sjov mund, et overskæg eller masser andre ting!

 

Gem dagens bedste billeder

Når du har fået alle gæsterne til at tage et skørt selfie, så er det sjovt at gemme dem alle ét sted. Det kan for eksempel være i en fotobog, hvor du kan samle alle minderne. Hvis du har lyst til at vide mere om, hvordan man laver en fotobog, så kan du se mere her.

leave a comment

Create Account



Log In Your Account