Sådan indretter du det perfekte hjemmekontor

Sådan indretter du det perfekte hjemmekontor

Sådan indretter du det perfekte hjemmekontor

Arbejder du ofte hjemmefra, eller har du egen virksomhed der styres fra din bopæl? Der kan være mange grunde til at have et hjemmekontor, og det er vigtigt at indrette det rigtigt, hvis dit arbejde skal være effektivt nok.

 

Skab fokus i rummet

Et hjemmekontor er ofte et rum, der ender med at blive brugt til alt muligt andet, udover at være et hjemmekontor. Ofte bliver støvsugere, ekstra stole, sportsudstyr og havehynder opbevaret på hjemmekontoret. Det er nemt lige at stille de ting derind, man ikke lige ved, hvad man ellers skal stille op med. Hvis du skal have et seriøst hjemmekontor, er det dog vigtigt at holde fokus i rummet. Hvis du ved, at disse ting kommer til at ende i rummet, er det en god idé at installere nogle store skabe med skydelåger, så det kan gemmes væk og ikke forstyrrer dit arbejde.

Hold rummet i lyse farver, men pift det gerne op med en enkelt væg med tapet eller i en mørk farve. Du kan eventuelt male et stykke af væggen med tavlelak og magnetmaling, og lave din egen opslagstavle. De lyse farver og den rette belysning er guld værd i vintermånederne, hvor det er vigtigt at få den rette belysning, når man sidder og arbejder en hel dag.

Møbler og gear

På hjemmekontoret er det ligeså vigtigt at have gode, komfortable møbler, som på dit rigtige kontor. Et hæve-sænke bord kan være en god funktion, hvis du får det brugt. Ellers er det slet ikke nødvendigt. Det er dog nødvendigt at have en god kontorstol og et bord i den rigtige højde for dig.

Gør det nemt at koble din bærbare computer til og fra på dit hjemmekontor. Brug en usb hub til at samle det hele. I usb hubben kan du connecte mus, tastatur, printer og ekstern harddisk, så du kun skal sætte et enkelt usb stik i, hver gang du skal sidde på dit hjemmekontor. Få lavet et hul i bordpladen så dine ledninger nemt kan gemmes væk og brug en skinne, så de ikke laver rod under bordet.

Sørg desuden for at have en ordentligt ergonomisk mus og et godt tastatur. Brug en ekstra computerskærm eller sæt din bærbare på et stativ, så din skærm kommer op i øjenhøjde.

leave a comment

Create Account



Log In Your Account