Hos WBFF kan du finde svar på mange ting
Spisestuen i dit hjem er stedet, hvor venner og familie samles op til flere gange om ugen. Det er nemlig stedet, hvor du har mulighed for at lukke arbejde og andre forstyrrende elementer udenfor og i stedet fokusere på menneskerne omkring dig.
Og hvad er det så, der i grunden danner rammerne for de hyggelige stunder i spisestuen? For de fleste vil det umiddelbart være menneskerne og maden der serveres. Men foruden disse to vigtige elementer, så skal spisestuen også være et rum, som inviterer til gode stunder.
Det kan måske lyde banalt, men det har faktisk mere at skulle have sagt, end man ellers skulle gå rundt og tro. Derfor får du her 3 konkrete råd til, hvordan du kan gøre din spisestue til det perfekte samlingssted.
Rummets centrum
Uanset hvordan vi vender og drejer det, så foregår stunden i spisestuen omkring spisebordet. Og af netop denne specifikke årsag, har bordet og stolene omkring stor betydning for den samlede oplevelse. Det er med andre ord vigtigt at have et bord, som invitere til at flere mennesker kan samles på en gang. Og samtidig må bordet ikke blive så stort, at det bliver forstyrrende, hvis man kun er to omkring det.
Derfor kan det være en fornuftig idé at investere et i spisebord, som kan trækkes ud, eller hvor der kan monteres plader for enden. På denne måde kan du forme spisebordet præcis til det antal mennesker, som skal sidde omkring det.
Lyden og akustikken
Når først du er samlet med familie og venner starter snakken om fortiden, nutiden og fremtiden. Netop samtalen er det, som adskiller stunderne omkring spisebordet. Tænk eksempelvis på en af de bedste middage, du har været til – det var menneske omkring bordet, der gjorde oplevelsen speciel.
Derfor er det helt essentielt for din perfekte spisestue, at rummet indbyder til samtale, hvor flere mennesker taler på samme tid. Og i den forbindelse er der intet, som kan ødelægge samtale mere end dårlig akustik.
Overvej derfor muligheden for at få lavet et akustikloft, således at alle omkring bordet kan have forskellige samtaler kørende, uden at det bliver forstyrrende for nogle.
Få styr på din finish
Ud over de tekniske ting i din spisestue, som skal skabe rammerne for plads til flere mennesker på en gang, skal du have styr på din finish. Det har nemlig en ekstremt stor betydning, at din spisestue visuelt inviterer dig og dine gæster indenfor. Det skal være et af de rum i boligen, hvor man helst har lyst til at opholde sig.
Vær derfor meget omhyggelig med din indretning af spisestuen, så du opnår en perfekt balance mellem funktionelle møbler og luft. Netop denne balance gør, at rummet giver dig lyst til at træde ind i det.
Derudover har lysindfaldet, din egen belysning og farven på væggene også en helt særlig rolle, når det kommer til din spisestue. For det har nemlig en helt særlig betydning for den samlede oplevelse, at lyset er i perfekt balance. Køb derfor maling til væggene, der passer til den belysning, som du synes om.