Hos WBFF kan du finde svar på mange ting
Den nye lancering fra Apples side af er i manges øjne et stort sats. Lanceringen består af hele tre nye produkter, iPhone 8, iPhone Plus og iPhone X. Især produktionen af iPhone X er noget af en satsning, da denne smartphone kommer til at koste hele 8.899 kr. Dette er endda blot den mindste udgave af telefonen, nemlig med 64 GB. Ønsker man i stedet iPhone X med 256 GB, vil prisen herefter være 10.249 kr. Prisen er dermed høj for den nye jubilæumstelefon, som Apple lancerer i forbindelse med deres 10-års jubilæum. For 10 år siden lancerede Apple deres første iPhone på markedet, og sidenhen har de fået en dominerende rolle.
For at markere de 10 år har Apple produceret en smartphone, som er ud over det sædvanlige. Alt er bedre, hurtigere og mere effektivt end tidligere iPhones – kameraet, styresystemet, chippen, skærmen etc. Derfor har prisen også fået et nyk opad, men denne prisstigning er i manges øjne helt i orden, da telefonens ydeevne lever op til prisen. Ydermere kommer nye funktioner til, såsom Face ID og Animojis. Face ID er en ny form for sikkerhed på telefonen, hvor telefonen oplåses ved blot at registrere ens ansigt. Den almindelige form for pinkode, mønsterkode eller fingeraftryk afløses altså med ansigtsgenkendelse, som efter sigende både fungerer i lys og mørke. Animojis er en udvidelse af de kendte smileys. Her kan du bevæge dit ansigt samt tale, hvorefter telefonen vil registrere dette og overføre det til et animereret dyr. Efterfølgende vil dyret bevæge sig på samme måde, som dit ansigt gjorde, og munden vil ligeledes bevæge sig efter din stemme. Ansigtsgenkendelse- og registrering kan dermed både bruges til sikkerhed og sjov.
Som nævnt tidligere er efterspørgslen på denne iPhone rigtig stor. Apple-fans verden over kan ikke vente med at få fingre i den tekniske og smarte iPhone X, og derfor bliver Apple presset i forhold til produktionen deraf. Smartphonens skærm er nemlig afrundet og af OLED, hvilket efter sigende holder produktionshastigheden nede. Ligeledes er den avancerede teknologi med ansigtskendelse også med til at holde produktionshastigheden nede, og dette gør, at der højst sandsynligt kommer til at være stor ventetid på den nye telefon. KGI Securities, et analyseinstitut, forventer, at hele 40 millioner iPhone X vil blive solgt på verdensplan inden udgangen af dette år. Dette er et kæmpestort antal på få måneder, hvilket vil lægge et pres på produktionen. Ønsker du derfor at få fat i telefonen hurtigst muligt, vil det være en god idé at forudbestille den. Åbning for forudbestillinger er den 27. oktober, mens salget af telefonen starter den 3. november. Dog skal folk være forberedte på, at de måske først får telefonen i første halvdel af 2018. Du kan holde dig opdateret på iphonexpriser.dk hvor de løbende giver status på produktionen.
Nogle vil mene, at det er negativt, at Apple ikke kan følge med den store efterspørgsel. Dog mener mange, at det er en fordel for Apple, og at det ikke sker ubevidst. Den store efterspørgsel og ”få” antal af telefoner gør, at iPhone X’en bliver meget eftertragtet og speciel at få fat i. Dette kan øge interessen for telefonen, hvilket i sidste ende kan være en stor fordel og øge salget yderligere.